Spisesteder i Mariager

Smag på byens charme

Leder du efter et godt sted at spise i Mariager? Byen har et skønt udvalg af caféer og restauranter, hvor du kan nyde alt fra klassiske retter og lokale specialiteter til take away. Slå dig ned på en hyggelig café eller nyd maden i de smukke omgivelser ved Mariager Fjord.

Udforsk herunder Mariagers mange spisesteder – alt fra hyggelige caféer til udsøgte madoplevelser.

En lyshåret pige dufter til en rose i en rosehave
En kvinde og to børn sidder foran en dør og spiser gammeldags isvafler

Restaurenter og andre spise muligheder i Mariager

Restaurant Hotel Postgården

Midt i byen finder I Hotel Postgården. I disse smukke historiske rammen kan I overnatte eller nyde lækkert traditionel, dansk mad med stil inden i restauranten eller på den lille terrasse

Restaurant A’Porta

A'Porta er Mariagers historiske og hyggelige bodega. Stedet har en skøn gårdhave med sol og læ. Menukortet byder på smørrebrød. Er dog p.t. lukket ifm. ny ejer/forpagter

Café Salt

Café Salt udgør med sin store terrasse det naturlige samlingssted på havnen i Mariager, hvor der hver dag serveres klassiske og moderne delikatesser. Her er der ingen hvide duge på bordene eller plads til fine fornemmelser, men masser af gode smagsoplevelser til alle. Vi mener, at vores kunder har krav på kvalitet. Derfor er gode - primært danske - råvarer omdrejningspunktet. Vi sætter en ære i, at alt hvad der kan være hjemmelavet, er hjemmelavet. I alle vores menuer bruger vi naturligvis Mariager Sydesalt.

Café Kold & Varm

Nyindrettet Café med mulighed for at sidde både inde eller ude. På caféen serveres der klassiske caféretter, hjemmelavet smørrebrød. Værtsparrets ønsker at drive en café i øjenhøjde.

Torvets Pizza & Grillhouse

På torvet i Mariager ligger Torvets Pizza & Grillhouse. Nyd jeres pizza eller andre grillretter i restauranten eller bestil det som takeaway eller få det leveret.

Havnens Grill og Ishus

Det første der møder jer på havnen er Havnens Grill & Ishus. Er I småsulten er der mulighed for en hurtig frokost bydende på grillmad.

Greves Gemakker

Greves Gemakker ligger blot få kilometer udenfor byen. I gårdbutikken tilbydes et bredt udvalg af brød og kager. Caféen byder på brunch, frokost, kaffe/kage eller lune aftensretter.

I en kælder

I højsæsonen kan I besøge denne hyggelig kaffebar og ny en hyggelig kop kaffe.

Pub'n

Ny opstartet pub i jan. 2026. Pub’n er en moderne pub men som bevarer charmen fra et traditionelt værtshus.